Skift af cylinder

Skal du skifte cylinder på din scooter eller knallert, er der nogle vigtige forholdsregler du skal tage i betragtning. Du skal bruge følgende:

  • Spidstang.
  • Topnøglesæt.
  • Skruetrækker.

1: Det første du tjekker inden du overhovedet bestiller en cylinder er, om det er ø10 eller ø12, da mange cylindere leveres med ø10 stempel (Ø10 og Ø12 er hvor mange mm krydspinden til krumtappen er, så det er meget vigtigt).

2: Først afmonteres de omkringsiddene skjolde, eller hvad der ellers måtte sidde i vejen.

3: Dernæst afmonterer du den gamle cylinder, stempel og gamle bundpakninger, via. de fire skruer i topsykket.

4: Nu skal det nye sættes på. Først sættes de nye bundpakninger på, og du indstiller squish til ca. 0.55 (se evt. vores guide om indstilling af squish).

5: Montér stempelringene på det nye stempel.

6: Derefter tager du det nye stempel fra den nye cylinder, og sætter krydspinden gennem nålelejet som sidder i plejlstangen. Du monterer de 2 låseringe som medfølger og sørger for at de sidder rigtigt (husk at vende stemplet rigtigt, med pilen mod udstødningskanalen).

7: Du har nu sat stemplet på, og nu skal cylinderen trækkes ned over det, men pas på stempelringene! (Det kan være en fordel at smøre stemplet godt ind i 2-takts olie). Stemplet skal lige gå i sådan et hak, så det hele passer sammen, og så du ikke ridser cylinderen.

8: Du presser cylinderen helt i bund, ned på bundpakningerne, så stemplet er i top.

9: Nu skal topstykket monteres. Du sætter toppakningen på og derefter sætter du topstykket på og monterer de 4 møtrikker på pindboltene.

10: Du trykker med HÅNDEN på din kickstarter for at se om stemplet kører helt rigtigt, og om der er kompression. Hvis der er det, så tillykke! Du har nu sat din nye cylinder på.

2 Comments:

  1. https://www.kgi.se/product-17920-9133.php
    Varning helkass cylinder. G klipset lossnade efter mindre än 3 mil och cylindern skar omedelbart?

    • Hej Fredde
      Det lyder som en meget træls og uheldig oplevelse. Måske har klipset haft en fejl, måske er noget smuttet under opsætningen, måske har du bare været rent og skært uheldig.

      Jeg synes du skal skrive om din oplevelse til KGI og evt. også til leverandøren hvis denne kan findes frem. Hvis de får flere af den slags henvendelser, bliver de opmærksomme på evt. fejl osv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *