Er el-scootere fremtiden?

Alle der har set det nyeste katalog fra thansen, eller set deres hjemmeside, vil nok opdage de har fået en ny scooter. Modellen hedder Giantco E-Buddy, og er en scooter der udelukkende kører på el (strøm).

At den kører udelukkende på el, har selvfølgelig både fordele og ulemper. Den er billig i drift (5 øre pr. kilometer ifølge thansen), forurener stort set ikke og er fri for lugtgener samt har meget lave service- og vedligholdelsesomkostninger. Til gengæld er den måske ikke lige en drøm for gør-det-selv folket, da det er begrænset hvad man kan lave på den rent motormæssigt.

Det er nok heller ikke en scooter der kan bruges til baneræs, medmindre de selvfølgelig får deres helt egen kategori. Til gengæld er det nok en scooter som falder godt i politikernes smag, og det får mig til at tænke på at det måske er fremtidens scooter vi ser her. Politikerne snakker ofte om hvor meget scootere og knallerter forurener, så når der kommer en spiller på banen som forurener så lidt, så bliver det en meget vigtig spiller.

Nå, nok om snakken om politik og miljø. Lad os få nogle fakta på bordet, som gælder for både 30 og 45 modellen:

Motor 1000W kulfri elmotor
Maks. Effekt 1,36 hk (1,0 KW) ved 510/min. Maks moment 16 NM
Hjul for 3.50 x 10 på 2.15″ alufælg
Hjul bag 3.50 x 10 på 2.15″ alufælg
Transmission Motor monteret i baghjul
Stel Rørramme i stål
Affjedring for Teleskopgaffel
Affjedring bag Svinggaffel med dobbelt dæmper
Bremse, for 160 mm. skive
Bremse, bag 110 mm. tromle
Mål og vægt Totallængde 1670 mm. Tør vægt: 105 kg

Vil du se mere til scooteren, så kan du kiggere mere på thansens hjemmeside, under Giantco E-Buddy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *