Montering af dioder (simpel)

Det behøver ikke være svært at montere dioder. Her får du det på den nemme måde. Du skal bruge dette:

  • Dioder.
  • Ledning (tynd).
  • Isoleringsbånd.
  • Monteringspads.
  • Strips.
  • En skruetrækker.
  • En skævbider.
  • En kontakt.
  • Sikringsholder m. sikring.

Denne guide er skrevet for at hjælpe dig der vil have dioder midlertidigt på din scooter, eller nemt vil kunne fjerne dem ved videresalg.

Først skal du i dit hovede forestille dig hvordan dioderne skal sidde. Jeg var lidt i tidspres, så jeg monterede kun 2 dioder – en i hver side. For at undgå at skulle bore huller mm. i skjoldene, så sæt dioderne hvor der er en åbning i forvejen. Jeg brugte f.eks. mine “indsugninger”.

NB! Inden disse trin udføres, skal du have afmonteret dit hjelmrum hvis det er på en scooter.

1: Du monterer en monteringspad i hver side, dér hvor dioderne skal sidde – og sætter dioderne heri.

Diodemontering simpel 1 Diodemontering simpel 2

2: Tag et lille stykke ledning, og træk den fra plus på batteriet, til din sikringsholder. Brug isoleringstapen/båndet til at vikle om ledningen når den er monteret, dermed minimerer du risikoen for vand.

Diodemontering simpel 3

3: Fra sikringsholderen trækker du endnu et stykke ledning, til din kontakt (husk at tænke på længden varierer efter hvor kontakten skal være. Det kan også være en god idé at vente med at sætte ledningen fast).

4: Fra kontakten trækker du et stykke ledning til plus på din første diode (vent evt. stadig med at samle ledningen med kontakten).

5: Træk et stykke ledning fra minus på den første diode, til plus på den anden diode (brug stadig gerne isoleringstapen omkring samlingen).

Diodemontering simpel 4

6: Forbind nu minus på den sidste diode med minus på batteriet, og sørg for at ledningerne stripses fast til f.eks. stellet eller andre faste ting.

Diodemontering simpel 5

7: Nu monterer du dit hjelmrum, men trækker ledningerne med op. Det er en god idé at mærke ledningerne så man ved hvad der er hvad.

Diodemontering simpel 6

8: Forbind de sidste ledninger, og guiden er fuldført.

Dette er simpelt, holder fint, og kræver ikke noget med at man skal bore i sine skjolde mm. Det er perfekt til den hurtige nemme løsning hvor man ikke vil “skade” scooteren. Færdigt resultat:

Diodemontering simpel 7 Diodemontering simpel 8 Diodemontering simpel 9

Vi undskylder kvaliteten af billederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *